Case 1

Henvisning fra almen praksis til kommunale rygestoptilbud

Du arbejder i en kommune og du og dine kolleger undrer jer over, hvorfor almen praksis ikke i højere grad henviser til kommunens rygestoptilbud. I antager, at almen praksis ser mange patienter med kroniske sygdomme, som kunne have god gavn af et rygestop. Du har derfor fået til opgave at udvikle et tiltag, der øger almen praksis' henvisninger til jeres rygestoptilbud.

1. Hvilken evidens findes der?

Type 1-evidens: Du ønsker at vide noget om forekomsten af rygeadfærd. Du ser i Sundhedsstyrelsen rapport 'Danskernes Rygevaner 2022' at 23% af befolkningen bruger tobaks- eller nikotinprodukter, heraf er det 19%, der ryger cigaretter el. lign. Andelen er særligt høj blandt mænd og kortuddannede. De fleste, der ryger, ønsker at stoppe, og det er særligt tanker om helbredet, der fører til, at man forsøger et rygestop. Du ønsker også at vide noget om sammenhængen mellem rygning og sygelighed. Du læser i Sundhedsstyrelsens rapport 'Sygdomsbyrden i Danmark 2022', at der er næsten 4 mio. ekstra sygedage årligt blandt personer, der ryger eller har røget i forhold til personer, der aldrig har røget. Det svarer til 17 % af alle sygedage. Der er altså en klar sammenhæng mellem rygning og helbredsforringelser.

Type 2-evidens: Du læser i Sundhedsstyrelsens rapport 'Danskernes Rygevaner 2022', at de fleste, der ryger dagligt, har prøvet et rygestop. Cirka halvdelen har prøvet et rygestop uden hjælp. Omkring en fjerdedel af dem, der dagligt ryger, og som har forsøgt rygestop, blev i 2022 opfordret til rygestop af lægen. Andelen, der angiver at være blevet opfordret til rygestop af sin læge, er faldende. Desuden er sandsynligheden for at blive nikotinfri størst, hvis man får professionel hjælp (rådgivning og stop-medicin). I Sundhedsstyrelsens rapport 'Behandling af nikotinafhængighed' fra 2024 anbefales det, at metoderne Very Brief Advice, 'Den korte stopsamtale' eller ’Den motiverende samtale’ kan anvendes til at motivere til og henvise til rygestoptilbud. Hvor stor effekt disse metoder har, er ikke klart.

Type 3-evidens: Du ved fra din dialog med almen praksis, at konsultationerne ofte er tidspressede. Du antager derfor, at henvisningsmetoderne gerne skal være korte. Du ved også, at der er forskellige typer konsultationer i almen praksis (fx statuskonsultationer for kronisk sygdom og akutte konsultationer), og at de varetages af forskellige faggrupper. Fra implementeringsforskningen ved vi, at ved at inddrage de aktører, der skal levere indsatsen, skaber vi bedre mulighed for, at indsatsen reelt implementeres.

2. Hvordan kan evidensen inddrages?

Du opsamler evidensen præsenteret i pkt. 1. Der er solid evidens for, at rygning og anden nikotinbrug er udbredt i den danske befolkning, og at et rygestop vil forbedre sundheden. Der er også solid evidens for en større forekomst i lavere socialgrupper og blandt mænd. Der findes forskellige metoder til henvisning til rygestoptilbud, og der er nogen evidens for effekten af disse. Evidensen om organisering og implementering er mere mangelfuld, men tidspresset i almen praksis taler for, at henvisningsmetoden med fordel skal kunne foregå hurtigt. Der bør her inddrages lokale almen praksis og sammenholde med disses behov og ressourcer.

3. Hvordan omsættes evidensen til praksis?

Du mener fortsat, at der ud fra evidensen er god grund til at have fokus på at øge henvisningerne til rygestoptilbud og hjælp til at stoppe med anden nikotinbrug. Du overvejer, om tidspresset er den væsentligste årsag til de få henvisninger, eller der også er andre årsager, fx at almen praksis forventer, at en dialog om rygestop kan føre til forringelser i relationen til patienten. Du sætter dig ind i de forskellige metoder til at henvise til rygestoptilbud, og går herefter i dialog med almen praksis for at vurdere, hvad I sammen kan gøre i jeres lokale kontekst.