Case 3

Fastholdelse af aktive vaner efter afsluttet rehabiliteringsforløb i kommunen

Du arbejder som strategisk sundhedskonsulent i en kommunal sundhedsafdeling og er af din ledelse blevet bedt om at undersøge, hvordan I kan blive bedre til at fokusere på at fastholde jeres borgeres aktive vaner efter afsluttet rehabiliteringsforløb i kommunen.

1. Hvilken evidens findes der?

Type 1-evidens og lokal kontekst: Erfaringerne fra forskning i Danmark viser, at mange af de borgere, der har deltaget i en fysisk sundhedsfremmeindsats, ikke fortsætter med at være fysisk aktive efter indsatsens afslutning. Det ser desværre også sådan ud i jeres kommune. Eller rettere: Du ved faktisk ikke, hvor mange borgere som er fortsat med at være fysisk aktive, da I ikke har monitoreret og evalueret på det. Dog ved du fra dine kollegers oplevelser i sundhedscentret, at fokus på fastholdelse af borgernes vaner er fragmenteret og uens på tværs af centret. Det opleves også, at der er en del, som gen-henvises til forløb i kommunen efter 1 års pause. Du kan desuden læse i Sundhedsprofilens tal for din kommune, at andelen af borgere over 65 år, som ikke lever op til WHO's minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet, er på omkring 60 %. Du beslutter derfor at have særligt fokus på overgangen og brobygningen til civilsamfundets idrætsforeninger og aktive fællesskaber fra det kommunale rehabiliteringsforløb.

Type 2-evidens: I litteraturgennemgangen publiceret af Sundhedsstyrelsen som baggrund for Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, finder du, at der er tydelig og klar evidens i forskningslitteraturen for, at det er sundhedsmæssigt gavnligt at være fysisk aktiv. Særligt gælder, at der er tydelige gevinster forbundet med at gå fra at være meget lidt fysisk aktiv til at blive lidt mere fysisk aktiv. Evidensen viser også at regelmæssig fysisk aktivitet er væsentlig for at opnå de sundhedsmæssige effekter. Endelig peger en systematisk litteraturgennemgang på, at der er større sandsynlighed for, at borgerne fortsætter med at være fysisk aktive, hvis de gør det i fællesskab sammen med andre (systematisk litteraturgennemgang af Franco et al, 2015). Fra forskningslitteraturen erfarer du, at kommunernes organisering af motions- eller træningstilbud har afgørende betydning for, om borgerne føres videre til tilbud i en idrætsforening eller et motionsfællesskab. Her ses, at faktorer såsom relationer, nærhed, fast struktur og lystfyldte aktiviteter samt politisk opbakning (herunder struktureret brobygning) har betydning for overgangen fra kommunalt forløb til civilsamfundets aktiviteter og dermed fastholdelsen af de aktive vaner.

Type 3-evidens: Forebyggelsespakken om fysisk aktivitet anbefaler, at kommunen samarbejder med det lokale civilsamfund om fastholdelse af fysisk aktivitet efter endt forløb og forløbsprogrammerne anbefaler også et generelt fokus undervejs i rehabiliteringsforløbene på fastholdelse af aktivitetsvaner efter forløb. En rapport fra Center for Holdspil og Sundhed og Københavns Kommune og praksiserfaringer fra mastercase om brobygning på sundeborgere.dk viser, at det kan skabe gode resultater, hvis kommunen allokerer ressourcer til en brobygger, som kan arbejde i snitfladen mellem kommune og civilsamfund. Det vil sige en person, som aktivt arbejder med at sikre borgerens overgang til det nye tilbud uden for kommunalt regi og kan være med til at hjælpe borgeren frem til et bevægelsestilbud i en forening på baggrund af borgerens motivation, bevægelsesønsker, fysiske udfordringer med videre. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet lyder på minimum 30 minutters fysisk aktivitet for voksne, men det er ikke så vigtigt, hvordan man er aktiv. Al bevægelse tæller med – hvis bare man bliver forpustet af det, så er lidt motion bedre end ingen motion.

Da du ved, at borgergruppen generelt har et lavt aktivitetsniveau i udgangspunktet, foreslår du, at brobyggeren igangsætter lavtærskelsaktiviteter i samarbejde med mange forskellige typer af motionsfællesskaber – både de klassiske idrætsforeninger, men også aftenskoler, seniorfællesskaber og private organisationer.