Case 4

Organisatorisk sundhedskompetence

I har på jeres arbejdsplads registreret forskelle på, hvor stort udbytte borgeren får af de rehabiliteringsindsatser, der tilbydes. I ønsker på et strukturelt niveau at reducere de negative konsekvenser, der kan opstå, når borgere finder sundhedssystemet uoverskueligt og komplekst. I vil også gerne mere systematisk kunne respondere på borgernes forskellige behov og muligheder for at kunne tilgå, forstå og anvende information om sundhed. I beslutter derfor, at en af jeres indsatser for at skabe mere lighed i sundhed er at arbejde med organisatorisk sundhedskompetence og at gøre det på et evidensinformeret grundlag (1). 

Det er teoretisk velbeskrevet, at konsekvensen af menneskers sundhedskompetence afhænger af de krav og den kompleksitet de møder i varetagelsen af deres sundhed – herunder organisationers evne til at imødekomme deres behov gennem tilpasset information, støtte og individualiserede forløb (2).

1. Hvilken evidens findes der?

Type 1-evidens: Studier har vist, at 15-20% danskere har svært ved at forstå information om sundhed, og lige så mange har svært ved at kommunikere med sundhedspersonalet (3). En række empiriske studier peger på, at sundhedskompetence kan ses som en social determinant og en selvstændig og modificerbar risikofaktor relateret til sundhed og brug af sundhedssystemet. Der er sammenhæng mellem lav sundhedskompetence og bl.a. lavt selvvurderet helbred, uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, risiko for udvikling af sygdom og håndtering af kroniske sygdomme (4).

Type 2-evidens: Der findes endnu ingen danske interventionsstudier, der måler direkte på effekten af konkrete interventioner, der fremmer organisatorisk sundhedskompetence. Et studie har vist lovende resultater ved anvendelsen af et dialogredskab (CHAT) om sundhedskompetence ift. at opdage og imødekomme borgeres behov (5).

Imidlertid kan mange forskellige typer af evidensbaserede indsatser anses for at bidrage til organisatorisk sundhedskompetence. Som eksempler kan nævnes en særlig kommunikationspraksis ift. etniske minoritetsgrupper (6).

Type 3-evidens: Der findes flere danske studier, der beskriver kortlægning og udvikling af organisatorisk sundhedskompetence i et samarbejde mellem lokale ledere og sundhedsprofessionelle, brugere af sundhedstilbud og forskere. Et dansk studie beskrev de organisatoriske og kulturelle forandringer, der skete efter gennemførelse af en samskabelsesproces i en kommunal genoptræningsenhed og et andet studie har beskrevet implementering af OS!-metoden til afdækning og udvikling af organisatorisk sundhedskompetence (7).

2. Hvordan kan evidensen inddrages?

Med den viden der findes på området, er der flere muligheder for at arbejde evidensinformeret med organisatorisk sundhedskompetence. I kan fx:

• undersøge, hvordan det forholder sig med jeres borgeres sundhedskompetence ved at lave en spørgeskemaundersøgelse
• afdække hvordan organisationens opmærksomhed mod at lette borgerens vej i sundhedssystemet og tage højde for borgernes forskellige sundhedskompetencer opfattes ved at gennemføre en interviewundersøgelse med borgere
• afdække sundhedskompetence i dialogen med borger fx ved anvendelse af førnævnte dialogværktøj CHAT og anvende jeres viden til at tilrettelægge jeres tilbud, så de passer til borgernes sundhedskompetence
• monitorere og evaluere de forandringer I har skabt på organisatorisk niveau, og eventuelt hvordan det har skabt forandring i de professionelles praksis.

3. Hvordan omsættes evidensen til praksis?

Type 1 evidens hjælper til med at analysere problemets mulige forklaringer og sammenhænge, omfanget af problemet og viden om den mest oplagte målgruppe for jeres indsats. Denne afdækning giver jer et fundament for at adressere det rigtige problem og de rigtige målgrupper for den systematiske indsats. Type 2 evidens giver jer konkrete bud på evidensinformerede handlinger, som kan højne den organisatoriske sundhedskompetence. Hvis type 2 evidens om organisatorisk sundhedskompetence er sparsom, kan det være en god ide at lade sig inspirere af type 2 evidens fra nærliggende forskning områder fx kommunikation og adgang til sundhedsydelser. Når I har samlet den relevante type 2 evidens skal type 3 evidens hjælpe jer med tilpasse indsatsen til den kontekst I befinder jer i, den aktuelle kapacitet og prioritering, de sundhedsprofessionelles kompetencer, og de målgrupper der skal have gavn af den organisatoriske sundhedskompetence.

Referencer

1. Sundhedskompetence i det danske sundhedsvæsen. En vej til mere lighed. Sundhedsstyrelsen og Aarhus Universitet, København; 2022.
2. Kickbusch IP, Pelikan JM, Apfel F, Tsouros AD. Health Literacy, The Solid Facts. WHO; 2013.
3. Bo A, Friis K, Osborne RH, Maindal HT. National indicators of health literacy: ability to understand health information and to engage actively with healthcare providers - a population-based survey among Danish adults. BMC Public Health. 2014;14(1):1095.
4. Maindal HT.Sundhedskompetence (health literacy) i sundhedsfremme og forebyggelse. I Bruun Jensen B, Grønbæk M, Reventlow S, red., Forebyggende sundhedsarbejde. 7. udg. København: Munksgaard. 2021. s. 387-402.
5. Jensen NH, Aaby A, Ryom K, Maindal HT. A CHAT about health literacy – a qualitative feasibility study of the Conversational Health Literacy Assessment Tool (CHAT) in a Danish municipal healthcare centre; 2021.
6. Johnsen H, Christensen U, Juhl M, Villadsen SF. Implementing the MAMAACT intervention in Danish antenatal care: a qualitative study of non-Western immigrant women's and midwives’ attitudes and experiences. 2021; 95:102935.
7. Aaby A, Maindal HT. Identifying Health Literacy Responsiveness Improvement Ideas in Danish Health Centers: Initial Testing of the OS! Health Lit Res Pract. 2022;6(3):e232-e8.