Evidens­informeret folkesundheds­arbejde

Prioritering står højt på den sundheds­politiske dagsorden og er i stigende grad nødvendig for at håndtere den demografiske udvikling, de aktuelle og fremtidige sundheds­udfordringer, samt sundheds­væsenets kapacitets- og rekrutterings­problemer.

Sundheds­videnskabelig evidens er et væsentligt element i prioritering af sundheds­opgaver og indsatser. Dette gælder også for sundhedsfremme og forebyggelse i folke­sundheds­arbejdet. Her skal evidens sikre indsatser af høj kvalitet, samt at ressourcer anvendes effektivt og målrettet på indsatser eller strategier med dokumen­teret effekt på folke­sundheden.

I 2023 præsenterede Kommissionen for robusthed i sundheds­væsenet sine anbefalinger, og under­stregede, at det er afgørende med 'en skarpere fagligt funderet priori­tering af de tilbud, der giver mest sundhed for pengene'.

Den aktuelt nedsatte Sundheds­struktur­kommission fokuserer også på priori­tering og kvalitet og fremhæver 'rammer for sundheds­fremmende og fore­byggelses­indsatser med nationale kvalitets­standarder på tværs af landets kommuner'.

Dansk Selskab for Folkesundhed (DSFF) giver med denne GPS om evidens­informeret folke­sundheds­arbejde sit bidrag til, hvordan vi systematisk kan arbejde sammen om et udvidet evidens­begreb for at skabe og anvende den bedste tilgængelige viden, nemlig:

• evidens om årsager til og udbredelse af sundhed og sygdom
• evidens om effekter af sundheds­fremmende og fore­byggende indsatser
• evidens om organi­sering og imple­men­tering af indsatser.

GPS'en er udgivet på DSFF's hjemmeside under 'Evidens­informeret folke­sundheds­arbejde' (danskselskabforfolkesundhed.dk/evidens), som et dynamisk redskab til brug for beslutnings­tagere, admini­stra­tive medarbejdere, fag­professionelle og forskere på folke­sundheds­området.

Et samlet blik på evidens inden for sundheds­fremme og forebyggelse har i en dansk sammen­hæng ligget i dvale. Sundheds­styrelsens seneste publikation Evidens i forebyggelsen udkom i 2007. Det er vores håb, at denne GPS vil styrke vores fælles forståelse for evidens i folke­sundheds­arbejdet og bidrage til et evidens­informeret samarbejde om at fastholde og øge befolkningens sundhed lokalt og nationalt.

Aarhus, maj 2024

Helle Terkildsen Maindal
Forperson for Dansk Selskab for Folkesundhed

Christina Bjørk Petersen
Kommende forperson for Dansk Selskab for Folkesundhed

Folkesundheds­arbejdet

Folkesundheds­arbejdet er de rammer og indsatser, som offentlige, private og civil­samfunds­aktører skaber for at fremme borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Folkesundheds­arbejdet indeholder et bredt spektrum af tiltag fra lov­givning og regulering til sundheds­ydelser og konkrete borger­nære indsatser. Folkesundhed er et komplekst felt, idet sundheds­mæssige udfordringer ikke kan reduceres til enkle årsag-virknings­sammen­hænge, men snarere involverer en række faktorer, der påvirker hinanden på komplekse måder. Disse faktorer kan omfatte sociale, økonomiske, kultu­relle, bio­lo­giske og miljø­mæssige elementer. Håndtering af komplek­siteten kræver en tvær­faglig tilgang og anvendelse af forskellige metoder og viden fra forskellige disci­pliner for at udvikle effektive løsninger.

Inden for sundheds­området er det klassiske sundheds­viden­skabelige evidens­begreb meget benyttet. Dette begreb er primært udviklet for at minimere usikker­heden omkring kliniske beslut­ninger og har rødder i en natur­viden­skabelig tilgang til sundheds­forskning. Her er meta­analyser baseret på rando­mi­serede, kontrol­lerede studier øverst i hierarkiet, og enkelte casestudier og ekspert­udsagn er placeret nederst. Denne tilgang kan ikke informere alle elementer af folke­sundheds­arbejdet, da folke­sundheds­området på mange områder adskiller sig fra det medicinske område. Både når det gælder forskellige befolknings­grupper, de mulige studie­design, der skal tilføre forskning og praksis ny viden, og når det gælder de omgivelser og den kontekst, hvor inter­ventioner finder sted. Med denne GPS om evidens­informeret folke­sundheds­arbejde, argumenterer vi derfor for en bredere forståelse af evidens i folke­sundheds­arbejdet.

Virker det?

Evidens­informeret praksis indebærer, at man aktivt anvender dokumenteret viden fra viden­skabelig forskning for at informere beslutnings­tagning og udvikle strategier, der effektivt og målrettet forbedrer sundhed. Ved at arbejde målrettet og syste­ma­tisk med evidens sikres, at ressour­cerne allokeres til de områder, hvor de vil have størst positiv indvirkning på befolk­ningens sundhed. Altså at de indsatser og sundheds­ydelser, der leveres, er effektive, og at økonomiske og menneskelige ressourcer, der investeres i forebyggelse, bruges ansvarligt. Derfor har vi også behov for mere viden om, hvad der virker, for hvem, under hvilke omstændig­heder og med hvilke ressourcer. Og også hvad der ikke virker.

Evidens­begrebet er imidlertid ikke entydigt. Inden for forskellige faglige discipliner kan der være forskellige forståelser af, hvad evidens er, og hvordan evidens skabes og opnås. Vi har megen viden om bestemte sundheds­problemer og risiko­faktorer. Vi har også nogen viden om, hvad der fremmer sundhed og forebygger sygdom under kontrollerede forhold. Vi ved dog også, at de fleste sundheds­udfordringer ikke kan forklares simpelt ved enkeltstående årsag-virknings­sammenhænge. I stedet forklares de ofte ved en kompleks vifte af faktorer, der påvirker hinanden på komplekse måder. Løsningen på disse komplekse udfordringer kræver en tilgang, der går på tværs af faggrænser og involverer brugen af forskellige metoder og viden fra forskellige discipliner.

Når vi spørger: virker det?, så har det sin oprindelse i en traditionel og snæver hierarkisk opfattelse af evidens. Og netop det snævre evidens­begreb er ikke fyldest­gørende inden for folke­sundheds­videnskab. Formålet med et bredt evidens­begreb er at kunne rumme den kompleksitet, der findes inden for folke­sundheds­området og tage højde for den kontekst, hvori folke­sundheds­initiativer implemen­teres.

Der kan også være forskellige opfattelser blandt forskere, praktikere, beslutnings­tagere og politikere, som beskæftiger sig med folke­sundhed. Svaret på spørgs­målet: Er der evidens? kan derfor skabe debat, misforståelser og uenighed. Vores mål med denne GPS er at bidrage til en mere kvalificeret debat om evidens­informeret folke­sundheds­arbejde.

Evidens­informeret folke­sundheds­arbejde

I Dansk Selskab for Folkesundhed ser vi evidens­informeret folke­sundheds­arbejde som en proces, hvor beslutninger om folke­sundheds­tiltag træffes på baggrund af den bedste tilgængelige evidens opnået gennem forsknings­baseret viden. Anvendelsen af evidens skal sættes i relation til den største nytteværdi i den aktuelle situation.

Vi anvender betegnelsen 'evidens­informeret folke­sundheds­arbejde' for at fremhæve vigtigheden af at kombinere forskellige former for evidens med viden om den aktuelle kontekst og ressourcer samt med de præferencer og behov, der er blandt beslutnings­tagere, fag­personer, patienter og borgere.

Kultur, viden, politiske præferencer og økonomiske forhold kan påvirke, hvordan evidens anvendes i folke­sundheds­arbejdet. En ureflek­teret tilgang til evidens kan resultere i en selektiv anvendelse af evidens, fx at evidens bruges til at retfærdig­gøre en beslutning, der allerede er truffet, eller at evidens bruges til at retfærdig­gøre politiske mål.

Erfaring og refleksiv praksis blandt fag­profes­sionelle kan fremme en relevant og ikke-selektiv brug af evidens.

En evidens­informeret tilgang til folke­sundheds­arbejdet, der bygger på et bredt helheds­orienteret evidens­begreb, inde­bærer en systematisk og kritisk vurdering af evidens, herunder dens relevans, kvalitet og styrke samt løbende moni­tore­ring, dokumentation og evaluering af imple­men­tering og effekt af folke­sundheds­tiltag.

Forskning og praksis udvikles side­løbende, og der bør etableres et tæt fælles­skab og et samarbejde. Praksis skal arbejde evidens­informeret med viden opnået gennem forskning, og praksis skal opsamle viden og erfaringer, som bidrager til at informere og justere inter­ventioner, både lokalt og i forsknings­regi (moni­to­re­ring, dokumentation og evaluering). Forskning skal arbejde for et bredt evidens­begreb, der ikke begrænser sig til spørgs­målet om "hvad der virker", men ind­be­fatter spørgsmål såsom hvad virker, for hvem, under hvilke omstændigheder og med hvilke ressourcer? Det er således et fælles ansvar at arbejde evidens­informeret i udformningen af politikker og praksis på området.